Jeg kan godt lide billedet af organisationer som levende organismer. En af dem, jeg synes har beskrevet det bedst, er Helen Eriksen, som for nogle Ã¥r siden skrev bogen Frugttræstrategien. Det er et fantastisk værk – og første gang jeg har set en ledelsesbog skrevet som et digt! Eller rettere: Det er ikke en ledelsesbog. Det er heller ikke en bog om organisationer. Det er en bog om livet! Og at den sÃ¥ er sat i musik af Niels Lan Doky, det gør det altsÃ¥ ikke dÃ¥rligere!

Nå, pointen handler om dette: At forstå organisationer som levende organismer. Hvordan kan man i organisationens ydre vise det? Kan rummet illustrere det? Kan rummet være en levende organisme? (Og altså ikke skimmelsvamp, forstås!).

Ja, rummet kan være levende. I hvert fald når det er tænkt af det hollandske arkitektfirma uxcarchitects. De har skabt bygningen urbancactus, der som navnet siger er en kaktus midt i byen. Hvad skal man lægge i det navn? At den kan vokse i golde egne? At den er fyldt med livgivende væske? At den stikker, når man kommer for tæt på? Eller bare at den ønsker at gøre storbyens betonklodser til grøn frodighed?

РM̴ske er den bare en p̴mindelse om, at livet skal have lov til at gro og vokse?