I dag er det præcis et Ã¥r siden denne blog sÃ¥ dagens lys. Og dermed præcis et Ã¥r siden, jeg steg ombord og begyndte den 3-Ã¥rige rumrejse, som jeg ynder at kalde mit ErhvervsPhD-projekt om strategisk indretning. – Og skønt et 1-Ã¥rs jubilæum jo er en stor dag, sÃ¥ pÃ¥regner jeg nu ikke de store taler endsige gaver, men vælger i stedet selv at reflektere lidt over det første Ã¥r som rumrejsende og ErhvervsPhD-studerende.

To faser

Det er gÃ¥et op for mig, at der findes to faser i en PhD: Der findes den fase, hvor man lige er startet, og sÃ¥ findes der den fase, hvor man lige er ved at være færdig. Jeg er lige startet, og i grunden tror jeg, at det vil være min opfattelse i et Ã¥rs tid endnu. Til den tid er jeg formentlig sÃ¥ hjemmevandt, at jeg føler, at jeg er ved at være færdig…

Startfasen – som jeg altsÃ¥ tror varer et par Ã¥r… – kendetegnes ikke mindst ved, at det er vældigt vanskeligt at planlægge et PhD-forløb. Inden for det første halve Ã¥r skal man udfærdige en forskningsplan, der mere eller mindre beskriver resten af forløbet – og efter den nye PhD-bekendtgørelse skal den plan faktisk være færdig inden for de første 3 mÃ¥neder. En hÃ¥bløs, men spændende opgave!

PhD-kurser
Blandt de ting, der er svære at planlægge, er PhD-kurserne. Alene af den grund, at man ikke helt ved, hvor og hvornÃ¥r de finder sted. Det, man ved, er, at man skal deltage pÃ¥ kurser, sÃ¥ man i løbet af forløbet nÃ¥r op pÃ¥ 30 ECTS-point. Jeg har lavet en hurtig optælling, og jeg er allerede pÃ¥ knapt 28 point – hvilket faktisk betyder, at jeg har brugt mere end 40% af min samlede arbejdstid (officielle, i hvert fald!) pÃ¥ PhD-kurser. – Det tror jeg har været en god investering, bÃ¥de fagligt og socialt. Men tiden tages jo fra andre omrÃ¥der – og ikke mindst min publikationsliste er noget kortere, end jeg havde ønsket mig! Men det skulle dette efterÃ¥r gerne rÃ¥de bod pÃ¥.

ErhvervsPhD
Der findes “rigtige” PhD’er – og sÃ¥ findes der ErhvervsPhD’er. Og hvilken der er mest rigtig nÃ¥r det kommer til stykket, er i grunden et godt spørgsmÃ¥l! UniversitetsPhD’erne – altsÃ¥ dem, der alene er tilknyttet universitetet – har store krav til undervisning, hvor ErhvervsPhD’erne i stedet har krav om at balancere forskning og kommercielle aspekter. Der er formentligt lige store udfordringer ved begge dele – selvom jeg af og til tænker, at universitetsPhD’erne har det nemt! (De tænker sikkert det samme om ErhvervsPhD’erne!).

Men sandt er det, at det er en interessant udfordring hele tiden at sikre bÃ¥de et fagligt højt niveau og samtidigt et kommercielt sigte. Jeg prøver selv at balancere det i forhold til 3 F’er: Forretning, formidling og forskning. Det er i høj grad formidlingsaspektet, der binder forretning og forskning sammen. Det skal ganske enkelt være forstÃ¥eligt, hvad en ErhvervsPhD handler om, for at den sÃ¥ og sige kan sælges – uanset om det er internt i virksomheden eller eksternt mod et marked. Men samtidigt skal det heller ikke være sÃ¥ banalt, at det bliver populærvidenskabeligt og poppet. Forskningens niveau mÃ¥ ikke kunne kritiseres – men skal samtidigt kunne formidles pÃ¥ et nogenlunde forstÃ¥eligt sprog. – Her tror jeg, at det trods alt er nemmere for os, der arbejder i spændingsfeltet mellem human- og samfundsvidenskab, end hvis genstandsfeltet er naturvidenskabeligt.

Innovation – og vanetænkning
At der skal bygges bro imellem forskning og forretning er i høj grad et spørgsmÃ¥l om innovation. Og mÃ¥ske ogsÃ¥ et spørgsmÃ¥l om forandrings- og forundringsparathed. Mit eget projekt tager afsæt i vidensvirksomheder. Og det har undret mig sÃ¥re at opdage, at holdningen til vidensvirksomheder er sÃ¥ forskelligartet – mÃ¥ske specielt i det nordjyske, hvor jeg residerer. Grundlæggende har jeg mødt to poler: Den ene vil sige, at enhver virksomhed er en vidensvirksomhed, fordi vi alle ved noget. Den anden vil sige, at vidensvirksomheder i virkeligheden kun er dem, der arbejder fleksibelt, kreativt og innovativt med høj specialiseret vidensudvikling og -anvendelse. Jeg befinder mig et sted midt imellem – men trods alt tættere pÃ¥ sidstnævnte! At antage, at enhver virksomhed er en vidensvirksomhed, har det store problem, at man ignorerer udfordringerne hos de egentlige vidensvirksomheder. Er mennesker lige kreative overalt og pÃ¥ ethvert tidspunkt? Kan samarbejde finde sted under alle forhold og former? Og skal vi pine-død arbejde fra 8 til 16? Med andre ord: Kan vi blindt indoptage industrisamfundets paroler i en tid, hvor vi ønsker at satse pÃ¥ viden?

– Mit svar burde være klart! Hele afsættet for min PhD er et ønske om at være med til at skabe nye rum og rammer for videnssamfundet. Og det er i den sammenhæng jeg af og til er blevet forundret, nÃ¥r erhvervsledere i ramme alvor er af den opfattelse, at det pÃ¥ det nærmeste ikke er forskel pÃ¥ produktionsformen i industri- og videnssamfundet. Samfundet har i disse Ã¥r potentiale til at ændre sig, sÃ¥ vi fÃ¥r menneskelige arbejdspladser, og ikke blot betragter mennesket som smÃ¥ tandhjul i et stort maskineri. Men det kræver ledelsesmæssigt mod og udsyn. Og pÃ¥ det punkt skal jeg indrømme, at min generelle optimisme nok var større for et Ã¥r siden, end den er nu. – Og det i sig selv mener jeg giver sÃ¥ meget desto mere grund til at forske netop i dette felt!

Om et Ã¥r vil jeg…
Den 3. september 2009 – altsÃ¥ om et Ã¥r – hÃ¥ber jeg, at kunne præsentere lidt mere konkrete resultater af min forskning. PÃ¥ det tidspunkt har jeg:

• Udgivet en artikel om arkitekturpsykologi, der søger at forstÃ¥ forholdet mellem menneskelig interaktion og de fysiske omgivelser
• Udgivet en artikel om strategisk indretning, der beskæftiger sig med strategilitteraturens forhold til organisationernes fysiske rammer
• Afholdt en konference om “Tid & Sted” – fordi det mere end noget andet er afgørende, hvordan vi forstÃ¥r disse to begreber i forhold til vores arbejdsliv

Og sÃ¥ har jeg forhÃ¥bentlig lavet en masse andet spændende ogsÃ¥! Følg fortsat med her pÃ¥ bloggen, som jeg bestræber mig pÃ¥ at skrive lidt pÃ¥ et par gange om ugen. Tak for følgeskab sÃ¥ langt 🙂

Indrømmet, man skal lige i gear igen efter en sommerferie! Det er jeg ved at komme i disse dage, hvor jeg arbejder med halvÃ¥rsrapport – et nødvendigt gode, nÃ¥r man skriver ErhvervsPhD, for det tvinger én til at sætte ord og tanker pÃ¥, hvad de seneste 6 mÃ¥neder egentlig er brugt til. – Hvad har du lavet det sidste halve Ã¥r?!?

En gode mÃ¥de at komme i gear pÃ¥ er samtidigt lige at skanne sit emnefelt. Hvad er der sket siden sidst? Nye spændende artikler, bøger eller noget helt andet? Og det var i den søgning jeg faldt over en blog, som for mig var ny! Den har eksisteret nogle mÃ¥neder og skrives af journalisten Søren Svith. Det er spændende læsning – specielt i en blogosfære, som nogle gange ser lidt træg ud… Besøg siden pÃ¥ www.kontorlandskabet.dk.

Jeg deltager i dag og i morgen i “Erhvervskursus”, som er en obligatorisk del af ErhvervsPhD-uddannelsen. Et væsentligt tema i dag har været kunsten at formidle. En kunst, der ikke er lige nem, nÃ¥r man med fÃ¥ ord skal forsøge at forklare essensen i sit forskningsprojekt. Men med kyndig hjælp fra en tidligere spindoktor er vi forhÃ¥bentlig blevet mere kompetente i den disciplin!

PÃ¥ kurset er vi omkring 50 ErhvervsPhD-studerende, sÃ¥ foruden det rent faglige er det interessant at høre, hvad andre arbejder med. Nogle projekter ligner mit. Andre er sÃ¥ forskellige, at min fantasi ikke helt rakte til at tænke, at man ogsÃ¥ kunne forske i det! Mangfoldigheden er stor – og dybest set bekræfter det mig blot i, at Danmark er godt pÃ¥ vej ind i videnssamfundet.

Og som en kommentar til mit tidligere indlæg om Nordjylland og videnssamfund, er det en interessant detalje, at 76% af ErhvervsPhD-projekterne er funderet i hovedstadsregionen. Det var nok en tanke værd for en lokalpolitiker eller to i det nordjyske, vil jeg mene!

I næste uge deltager jeg i PhD-kurset Innovation and Entrepreneurship Theory arrangeret af Aarhus School of Business (det, der i gamle dage hed Handelshøjskolen i Århus). I den forbindelse er jeg i fuld gang med at tygge mig igennem en hel del innovationslitteratur. Og det får mig til at tænke lidt over ordet.

Innovation, læser jeg pÃ¥ Wikipedia, forstÃ¥s af Copenhagen Business School (det, der i gamle dage hed Handelshøjskolen i København…) sÃ¥dan:

Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger.

Kloge ord, men der mangler bare (mindst) ét aspekt: Mennesker!

Innovation er dybest set en mÃ¥de at tænke pÃ¥; mÃ¥ske ligefrem en mÃ¥de at være pÃ¥ – som mennesker og som organisationer. Mange organisationer har arbejdet med innovation, og resultatet har været en række kortvarige forbedringer, som hurtigt er erstattet med en “sÃ¥dan har vi altid gjort”-tankegang. Andre har mere succesfuldt integreret innovationstænkning i organisationen – men stÃ¥r tilbage med den udfordring, at det er umÃ¥deligt svært at mÃ¥le effekten. Et af de bedste bud lige nu er at mÃ¥le antallet af idéer. Tænk lige den tanke igennem – og prøv det for dig selv en dags tid eller to. Tæl antallet af dine idéer. – I sig selv mÃ¥ske ikke jordens mest effektive mÃ¥lesystem…

Min pointe – ikke overraskende – er selvfølgelig, at rum og rammer med fordel kan integreres i innovationsprocesserne. Kan man tænke massivt anderledes i de bestÃ¥ende rammer? Ja, det kan man godt – men de skæve tanker kommer ofte i uvante sammenhænge: Under bruseren, pÃ¥ en gÃ¥tur ved stranden, i bilen. Kort sagt: I alle de sammenhænge, hvor vi ikke tror, at vi tænker kreativt.

Den erkendelse kan man lige så godt udnytte og skabe rammer, der er fleksible og foranderlige. Men måske kræver det mest af alt en gen-overvejelse af, hvad innovation er. Om det alene er en teknologisk og forretningsmæssig proces? Eller om det netop er en måde at tænke på og en måde at være på?

Hjemvendt fra kursus i “Organisationsanalysers metodologi” pÃ¥ CBS opdager jeg, at jeg stadig er i mindretal, men at det dog gÃ¥r fremad!

Det fremg̴r af en artikel p̴ epn.dk, som skriver, at flere vil have en ErhvervsPhD Рdet kan jeg godt forst̴! Рog sandelig ogs̴ skriver, at der kommer flere og flere samfundsfaglige og humanistiske kandidater.

Blandt de nye ErhvervsPhD’ere i 2007 var hele 21% ikke-naturvidenskabsfolk. Ã…ret før var det samme tal 17%. SÃ¥ jo, vi er stadig i mindretal, men der bliver dog flere og flere af os!

ErhvervsPhD-ordningen tager oprindeligt udgangspunkt i de naturvidenskabelige erhverv, og derfor er det ikke sÃ¥ underligt, at fordelingen stadig er i naturvidenskabens favør. Men alligevel kan det undre, at samfundsfag og humaniora ikke ligger højere. Jeg tror mest af alt det skyldes manglende kendskab til ordningen hos virksomhederne – og mÃ¥ske samtidig manglende fantasi bÃ¥de hos virksomheder og kandidater.

PÃ¥ kort sigt er der næppe tvivl om, at det er de naturvidenskabelige ErhvervsPhD’ere, der genererer størst økonomisk gevinst. PÃ¥ lidt længere sigt tror jeg at det vil vise sig, at sÃ¥vel samfundsfaglige som humanistiske kandidater bliver mindst lige sÃ¥ væsentlige for bÃ¥de virksomheder og universiteter.

Spændingsfeltet mellem akademia og erhvervsliv er central for alle parter, og det fokus, som samfunds- og humanvidenskabelige kandidater kan lægge inden for omrÃ¥der som fx ledelse, kommunikation, HRM, organisation etc. er af afgørende betydning for samfundets udvikling. Derfor mener jeg, at man burde styrke ErhvervsPhD’ere specifikt pÃ¥ de felter.

Det er mÃ¥ske ikke nødvendigvis i sig selv et mÃ¥l, at flere samfunds- og humanvidenskabelige kandidater bliver ErhvervsPhD’ere – men det er et mÃ¥l, at ledelsesforskningen i bred forstand styrkes – og det er hovedsageligt kandidaterne fra human- og samfundsvidenskab, der forsker i disse omrÃ¥der.

– Derfor er det godt, at der bliver flere. Og derudover er det da ogsÃ¥ en rar følelse ikke at være helt i mindretal…

Jeg starter i denne uge på mit PhD-projekts første empiriske undersøgelse. Temaet vil være rummet som en del af en organisatorisk forandringsproces, og jeg interesserer mig specielt for 3 områder:

Rum og kultur
Organisationskulturen skabes af en række forhold, og i den klassiske teori betragtes rum og fysiske rammer som en del af virksomhedens artefakter. Jeg er interesseret i at præcisere betydningen af rammerne for hele kulturen: Hvad betyder rum og rammer for det liv, der leves?

Rum og arbejdsforståelse
Arbejdet er i nærmest hele industrisamfundet blevet defineret ud fra, hvornÃ¥r vi fysisk opholdt os pÃ¥ arbejdspladsen. Vi stÃ¥r op om morgenen og tager afsted pÃ¥ arbejde. Vi gÃ¥r hjem ved eftermiddagstid og holder fri. Men videnssamfundet og det grænseløse arbejde gør i nogen grad op med den forestilling. For hvornÃ¥r er man pÃ¥ arbejde? NÃ¥r man befinder sig i virksomhedens fysiske rammer? NÃ¥r man tjekker mails derhjemme? – Min undersøgelse handler om, hvordan rummet pÃ¥virker vores forstÃ¥else af, hvad arbejde er.

Rum og ledelsesforståelse
“Rumforskningen” har i de seneste Ã¥r forholdt sig til arbejdsforstÃ¥elsen, som nævnt ovenfor. Men i mindre grad til ledelsesforstÃ¥elsen, og det tror jeg er en mangel. LedelsesforstÃ¥else handler om, hvad en leder forstÃ¥r ved det, at lede. Og mit spørgsmÃ¥l i den sammenhæng er, hvad der skal til, for at det fysiske rum forstÃ¥s som en del af paletten af ledesesværktøjer. Og dermed ogsÃ¥ indirekte et spørgsmÃ¥l om, hvordan det kan være, at rummet i sÃ¥ høj grad er overset i sÃ¥vel ledelseslitteratur som -praksis.

Denne undersøgelse strækker sig frem mod august, og over det næste Ã¥r vil jeg løbende publicere artikler, der dækker de nævnte omrÃ¥der. Jovist, der er meget at glæde sig til 🙂

Juleferien stÃ¥r for døren, og det er vel et meget passende tidspunkt til en kort status. Og ganske kvantitativt lyder den, at 10% af ErhvervsPhD’en nu er gennemført!

Mere kvalitativt kan jeg fortælle, at de første måneder i forløbet hovedsageligt er brugt på

• at etablere kontakt til andre “rumforskere”, organisation og virksomheder, der arbejder med rum og strategisk indretning
• litteraturstudier, hovedsageligt inden for arkitekturpsykologi og strategi
• at arbejde med den endelige forskningsplan, som efterhÃ¥nden begynder at tage form – men formentlig kommer til at udvikle sig igennem hele forløbet

Derudover har jeg overbevist mine kollegaer – eller forsøgt pÃ¥ det! – om fortræffelighederne i strategisk indretning igennem en række seminarer.

Og i støbeskeen lige nu er så to artikler. Den ene om arkitekturpsykologi og den anden om strategilitteraturens forhold til organisationens fysiske rammer.

Bloggen her er et forsøg pÃ¥ at fortæller lidt undervejs om rumrejsen. Kommentarfunktionen er ikke blevet brugt sÃ¥ flittigt – til gengæld har mange kontaktet mig pÃ¥ mail – og tak for det! Set i bakspejlet skulle jeg mÃ¥ske have kaldt bloggen noget andet end strategiskindretning.dk, som mÃ¥ske er et lidt langt og kryptisk navn. Men, men – det hedder projektet jo altsÃ¥… Og dybest set er det da mÃ¥ske ogsÃ¥ en meget behagelig undskyldning, at det er alene er navnets skyld, at min blog ikke har helt samme popularitet som for eksempel Kolinds eller Foghs!!

Jeg tør ikke love alt for jævnlige opdateringen i juleferien – men efter ferien vil jeg til gengæld love, at rejsen fortsætter.

– SÃ¥ indtil da ønsker jeg en rigtig god jul og et fortryllende nytÃ¥r!

Jeg tilbringer denne uge i Ã…rhus, hvor jeg deltager i metodekursus om kvalitative forskningsmetoder, primært interviews. Kurset i sig selv er berigende. Det er en god opfriskning af den kvalitative metode, og det er mindst lige sÃ¥ berigende at møde en stor gruppe andre PhD-studerende. Faglighederne er forskellige, emnerne endnu mere – men fælles er, at vi stort set alle er forholdvis tidligt i vores PhD-forløb, og derfor i stort omfang har samme udfordringer og opgaver.

Så vi nørder! Diskuterer poststrukturalisme, fænomenologi og diskursanalyser. Overvejer sandhedsforståelser i kvalitative metoder. Og diskuterer kritistik realisme og socialkonstruktionisme. Lixtallet bliver større og større, sætningskonstruktionerne mere og mere snørklede. Vi holder konkurrence i at kunne bruge flest ord på at sige ingenting! Men vi fastholder, at vi bliver klogere af det. Kort sagt: Vi nørder! Eller skal vi brugere pænere ord: Vi praktiserer vidensdeling!

MÃ¥ske kan nogle huske reklamen, hvor konen spørger manden: – NÃ¥, hvad har du sÃ¥ lavet i dag? Og svaret er larmende tavshed. For manden er advokat – og reklamens pointe er, at advokater er underlagt tavshedspligt.

Det er psykologer ogsÃ¥ – og selvom jeg nok ikke ville bryde den ved at fortælle om de seneste dages arbejde, sÃ¥ er jeg alligevel nødt til at vente lidt. Sagt med andre ord: Der er spændende samarbejder pÃ¥ tapetet og mange bolde i luften – og nogle af dem skal gribes lidt mere, før de finder vej til bloggen!

Derimod kan jeg da sÃ¥ for den interesserede læser berette, at jeg i disse dage ogsÃ¥ arbejder pÃ¥ en finpudsning af PhD’ens endelige forskningsplan. Det er en interessant udfordring at skrive en 3-Ã¥rig arbejdsbeskrivelse for sig selv! Og jo længere jeg kommer, desto mere gÃ¥r det op for mig, at sÃ¥dan en plan i bedste fald kan blive vejledende. Alle aspekter kan umuligt planlægges i detaljer pÃ¥ det her tidspunkt – og hvis de kunne, var det i grunden ogsÃ¥ skidt, for sÃ¥ var det vel netop udtryk for, at jeg ikke finder noget nyt undervejs!

Tavsheden aftager dog gradvist henimod næste uge, hvor jeg igen har en del rumlitteratur pÃ¥ todo-listen. Men lige pt. er jeg stille, helt stille 🙂

Kalenderen for en nystartet PhD-studerende (mig, sagde hunden…), bestÃ¥r for en stor dels vedkommende at to ting: Dels litteraturstudier og dels kontakter til andre, der interesserer sig for cirka samme felt. Og dem er der faktisk en del af, har jeg opdaget! Interessen for rum er ikke overvældende i den akademiske verden – men den er der, og der er tilsyneladende flere og flere, der fatter interesse for emnet.

Jeg har forhørt mig hos nogle, der har beskæftiget sig med rummet længere end mig, om der fandtes et netværk for rumvæsner? Og det er ikke rigtigt lykkedes mig at finde noget. Men jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om, at det kunne være spændende og givende at mødes med andre ligesindede – forhÃ¥bentlig kunne man berige hinanden i de mange rumrejser, der sikkert foretages rundt omkring.

Derfor vil jeg lige lufte tanken her også: Kender nogen et netværk i den retning? Eller har nogen lyst til at være med til at lave et? Send mig en mail, ml@madslindholm.dk. Jeg venter spændt!