Vi er for længst pÃ¥ den anden side af det stadie, hvor det blev overvejet, om den finansielle krise ogsÃ¥ blev en økonomisk krise. Og skønt nationaløkonomer stadig med rette kan diskutere, om krisen overhovedet er af økonomisk karaktér – eller mÃ¥ske snarere summen af et kollektivt psykologisk hysteri – sÃ¥ er der ikke megen tvivl om, at den er en realitet: Den økonomisk og finansielle krise, der kommer til udtryk i en markant forsigtighed pÃ¥ stort set alle markeder.

Interessant og problematisk

Fra et forskningsmæssigt synspunkt er krisen interessant og problematisk pÃ¥ én gang. Den er interessant, fordi det er vældigt vanskeligt at nÃ¥ ind til dens kerne – og ikke mindst fra en erhvervspsykologs synsvinkel interessant, fordi den i sÃ¥ høj grad er baseret pÃ¥ en stemning af frygt og usikkerhed.

Det problematisk aspekt ligger i krisens indflydelse pÃ¥ forskningen. “Fra forskning til faktura” har i en række Ã¥r været et mantra fra bÃ¥de regering og erhvervsliv: En sund innovationskultur, der satsede pÃ¥ den forskning, der kunne give et konkret kommercielt afkast. – Udfordringen med forskning er blot, at det er vanskeligt pÃ¥ forhÃ¥nd at vurdere, hvad der bliver indtægtsgivende – ligesom perspektivet i forskning tit er langsigtet.

Konsekvens for forskningen

Derfor er det centralt at have for øje, hvad konsekvensen er for forskningen i en krisetid. PÃ¥ den ene side sætter flere og flere virksomheder fokus pÃ¥ den daglige drift for at kunne holde skruen i vandet. PÃ¥ den anden side kan netop forskningsprojekter give det potentiale, der kan give konkurrencemæssige fordele og sikre overlevelsen. Udfordringen er dermed at opveje, hvor mange ressourcer, der kan allokeres pÃ¥ forskning – og hvor mange der mÃ¥ tilgodese den daglige drift.

Flere større virksomheder og organisationer, heriblandt Dansk Industri, har allerede for flere mÃ¥neder siden bebudet, at forskningen skal styrkes, ikke mindst i en krisetid, fordi vores potentiale som nation ikke er priskonkurrence, men gode idéer. Det i sig selv er positivt – for bÃ¥de forskning og konkurrenceevne. Vi har imdlertid ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt nogen klar opgørelse af finanskrisens betydning for forskningen generelt – og specielt smÃ¥ og mellemstore virksomheder er i den sammenhæng interessante, fordi forskningsudgifter hurtigt fylder meget i det samlede budget.

Forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder er centralt, fordi der i de sammenhænge ofte findes en større mulighed for hurtig omstilling og fleksibilitet. Så hvad sker der, når de små og mellemstore virksomheder i krisetid skærer ind til benet, lader sig fusionere eller opkøbe af kapitalfonde? Markedet har allerede vist eksempler på virksomheder, der opkøbes af kapitalfonde med henblik på optimering og gen-salg i løbet af en 3-5 årig periode, og som følge heraf enten lukker eller skærer udviklingsaktiviteter ned til et minimum, fordi markedsværdien på kort sigt styrkes af den primære drift alene.

Zonen for nærmeste udvikling

Krisetid har potentiale til nyorientering og udvikling. Således er også finanskrise en måske endda kærkommen lejlighed til at rydde op i resterne af dot.com-bølgen og korrigere finanssektoren og økonomien for de senere års særprægede op- og nedture. Dét handler dog mest af alt om daglig drift. Det egentlig potentiale ligger i overvejelsen om, hvad der bringer os ud af krisen og ikke bare på samme niveau som før, men helst på et andet og højere plan.

Psykologien taler om zonen for nærmeste udvikling som det omrÃ¥de, der ligger uden for vores nuværende formÃ¥en – men inden for vores potentiale. Det er det omrÃ¥de, der er afgørende for, at krisetid bliver udviklingstid. Og det er her forskning, forretningsudvikling og strategi skal gÃ¥ hÃ¥nd i hÃ¥nd for at finde en fælles vej.

Krisens største udfordring

Krisens største udfordring er ikke at komme igennem krisen. Krisens største udfordring er at sikre, at man stÃ¥r stærkere efter krisen end før. Det er her forskning, udvikling og innovation er afgørende – virksomhedernes svar pÃ¥ personlig selverkendelse.- For det er igennem udviklingsprojekterne, virksomheder lærer sig selv at kende, og finder potentiale og veje til vækst.