I seneste nummer af magasinet Arbejdsmiljø (10/2008) kan man læse om Det levende hus. Tanken er at skabe en fysiske rammer, der understøtter nye arbejdsformer – og dermed ogsÃ¥ stiller spørgsmÃ¥lstegn ved, hvad det rigtige arbejde er. Der er pÃ¥ forhÃ¥nd defineret en række principper for det levende hus:

• Alle medarbejdere – ogsÃ¥ ledelsen – skal arbejde i Ã¥bne kontorlandskaber
• Miljørigtige løsninger prioriteres højt
• Projektet skal udstrÃ¥le en enstartet identitet pÃ¥ tværs af landegrænser (i første omgang etableres Det levende hus i Ballerup og Bergen)
• Huset skal afspejle organisationens værdier

Udover disse værdier er det en bærende tanke, at huset skal udformes i tæt samspil med brugerne. Dermed er det formentlig aldrig helt muligt at definere Det levende hus netop fordi det er – nÃ¥ja, levende!

Det er TrygVesta, der eksperimenter med Det levende hus, som man også kan læse mere om i organisationens egen avis.

Jeg deltager i disse dage i erhvervskursus – en obligatorisk kursusrække for ErhvervsPhD-studerende. Kurset er nr. 2 ud af 3, og afsluttes med en  erhvervsrapport, hvor idéen er at overveje de kommercielle aspekter ved de enkelte ErhvervsPhD-projekter.

Denne kursusgang omhandler specielt ledelse, organisations- og virksomhedsbegrebet og runder ogsÃ¥ vidensdeling. For os, der i forvejen arbejder med organisationer, er det ikke “breaking news” – men dog altid en god lejlighed til at hilse pÃ¥ andre ErhvervsPhD-kollegaer.

Denne artikel er publiceret 15. oktober 2008 i Erhvervsbladet: 

Det har taget mig 42 minutter at skrive denne artikel. Den er skrevet på mit kontor, og det betyder, at jeg kunne have skrevet to artikler på 84 minutter.

Nogenlunde sådan synes vores logik at være, når det drejer sig om arbejdstid. Og det er en logik, som i en lang periode i verdenshistorien har holdt vand: I industrisamfundet var der sandsynligvis en nogenlunde lineær sammenhæng mellem tid og produktivitet. Hvis man kan lave en bil på en time, hvor mange biler kan man så lave på 3 timer…

Den seneste tid har budt på en række debatter om netop tiden. Vi har læst om arbejdsuger på 4 dage, sågar på 4 timer. Nyligst læser vi fra politisk hold, at vi skal forøge arbejdstiden for dermed at forøge produktiviteten og velstanden. Men samtidigt bevæger vi os i retning af et samfund, der baserer sig mere og mere på viden, innovation, kreativitet, netværk og samarbejde. Og i videnssamfundet er det spørgsmålet, om vi kan forudsætte en lige så lineær sammenhæng mellem tid og produktivitet.

For industrilignende erhverv er det klart, at tiden er en afgørende faktor. Men at bruge tiden som væsentligste faktor uanset sammenhæng, blokerer for en stor del af det potentiale, som videns- og innovationssamfundet netop skal skabe. – Hvem vil mÃ¥le værdien af en roman pÃ¥ den tid, forfatteren har brugt pÃ¥ at skrive den? En symfoni pÃ¥ den tid, komponisten har siddet ved nodeblokken? Eller et maleri pÃ¥ den tid, maleren har brugt ved lærredet?

Selvsagt er vi ikke alle forfattere, komponister eller malere, men for en stadig større del af arbejdsstyrken, begynder arbejdsforholdende at ligne mere og mere. Kan man måle reklamemandens kreativitet ved timer brugt ved tegnebordet? Eller ingeniørens evne til innovation ved at måle timer forbrugt på kontoret? Eller HR-medarbejderens succes ved at måle timer, der er brugt ved skærmen?

Med andre ord skifter forståelsen af tid og sted, jo mere vidensbaseret vores arbejde bliver. I videnssamfundet er tiden ikke det afgørende parameter for produktiviteten. Produktivitet målt kvantitativt giver mindre og mindre mening og stiller os over for spørgsmål, som er svære at svare på: For hvilke kriterier skal vi anlægge for at vurdere kvalitet? Hvordan er virksomheden sikret, at den får valuta for pengene i ansættelsesforholdet, hvis det ikke længere kan opgøres på tid? Og hvordan sikrer den enkelte medarbejder balance mellem arbejdsliv og øvrigt liv, når der ikke er en traditionel sondring mellem 8 timers arbejde, 8 timers fri og 8 timers hvile?

Alt for ofte er vi fastlåst i en opfattelse af, at arbejde er en aktivitet, der foregår fra 8-16 på en bestemt fysisk placering. Men teknologien har for længst skabt mulighed for grænseløst arbejde – vi mangler blot at skabe rum og rammer, der understøtter det.

– Det kræver dialog om det gode arbejde og det gode liv. Om værdi og kvalitet. Og det er den dén dialog, vi har brug for – frem for en dialog, der handler om, hvor mange timer vi bruger pÃ¥ den fysiske placering, vi kalder arbejdspladsen.

Igennem mit arbejde som ErhvervsPhD-studerende har jeg mødt en række mennesker, der beskæftiger sig med emner i nærheden af mit og interesserer sig for mennesker, rum og rammer ud fra forståelsen af, at de fysiske omgivelser påvirker det, der sker i rummet.

Inden for psykologien, som er mit udgangspunkt, kaldes dette felt miljø- og arkitekturpsykologi. I sociologien taler man om rummets sociologi. Og der findes en hÃ¥ndfuld øvrige begreber og skoler, der søger at forstÃ¥ interaktionen mellem menneske og den fysiske materialitet. Det er ikke i sig selv arkitektur og æstetik. Det er heller ikke alene psykologi eller sociologi. – Det er et gryende fagligt, der opstÃ¥r som en collage af fagligheder og interesser, og som i bred forstand kan defineres som en interesse i interaktionen mellem menneske og rum.

Blandt de mange, jeg efterhÃ¥nden har truffet, der arbejder med dette emnefelt, er samtalen hurtigt gÃ¥et i retning af, at der mangler et fagligt netværk. Inden for de enkelte faglige discipliner er den generelle interesse for rum og omgivelser typisk ikke sÃ¥ stor – men pÃ¥ tværs af fagligheder er der efterhÃ¥nden en del, der arbejder med beslægtede omrÃ¥der, og jeg tror, der kunne være  stor gavn af at mødes.

Derfor forsøger jeg at etablere et netværk for rumforskere. Opstarten vil blive et møde tirsdag d. 25. november kl. 13-16 på Syddansk Universitet, hvor lektor, PhD, Kirsten Kaya Roessler vil holde et oplæg om arkitekturpsykologi, og hvor der vil blive lejlighed til at samtale om ønsker og behov til et kommende netværk.

Tilmelding til ml@madslindholm.dk senest mandag d. 17. november. Nærmere adresse og lokale følger senere.