Vi mangler ord!
Forleden besøgte jeg SIGNAL Arkitekter, der arbejder med mennesker, rum og ledelse. Og vi talte bl.a. om arbejdet i videnssamfundet – og om, hvad vi egentlig skal kalde det. Sprogligt møder vi stadig pÃ¥ kontoret, vi gÃ¥r stadig pÃ¥ arbejde – men for flere og flere vidensmedarbejdere er begreber som kontor, arbejde, ledelse, fritid osv. under opbrud og i bedste fald pÃ¥ vej til at være for gamle. I værste fald betyder mangle pÃ¥ bedre begreber, at vi fastholder hinanden i mønstre, som var fantastisk effektive i industrisamfundet – men som aldrig kan genererer den vækst, innovation og kreativitet, som et videnssamfund kræver.
Kontor betyder oprindeligt “et tællerum”, og det opstod som et halehæng til industrien – fordi der var brug for et sted, hvor man kunne varetage fabrikkernes administration. Kontoret var med andre ord slet ikke et primært sted, men mÃ¥ske snarere et nødvendigt onde, som muliggjorde det egentlige: Produktionen pÃ¥ fabrikken.
I dag er kontoret nerven i videnssamfundet. Vi arbejder med information og viden, og vi definerer stadig vores primære rum som et kontor, et mødelokale, en kantine – og fortsæt selv. Men risikoen er, at vi fortsætter forstÃ¥elsen af kontoret som et administrationslokale. Med andre ord: Nye arbejdsformer fordrer nye begreber.
Ordet skaber, hvad det benævner, skulle Grundtvig have sagt. Derfor er det sprog, vi bruger om vores arbejdspraksis afgørende – for det er sproget, der er med til at definere, hvad arbejde er.
I dag er det den 1. august, og det betyder, at vi snart er på den anden side af feriesæsonen. Skolerne begynder igen, arbejdspladserne gearer så småt op, vi myldrer tilbage fra sommerlandet, og i løbet af nogle uger summer alting igen af aktivitet.