Hvor er du? 
Hvor er du lige nu? Måske læser du disse linier på din mobiltelefon i lufthavnen på vej til New York. Måske sidder du i sofaen med benene oppe og den bærbare på skødet. Måske sidder du på dit kontor en stille morgen. Lyt. Hvad hører du omkring dig? Duft. Hvordan dufter dit rum? Se. Hvad er der omkring dig. Føl. Er det rart at være, hvor du er?
 

Vores omgivelser betyder noget for den måde vi har det på.
Det er udgangspunktet for denne side og for min forskning. At vi påvirker vores omgivelser, og at vores omgivelser påvirker os. Winston Churchill er blevet citeret for at have sagt

Vi former vores bygninger, derefter former de os.

Intuitivt ved vi det godt. At det rum, vi er, i påvirker os. Det er derfor vi investerer så meget i boligindretning. For de fleste af os betyder det noget at være i et rum, hvor vi føler os godt til rette.
 

Strategisk indretning handler om,
hvordan man bruger indretning til at nå sine mål.
Indretning er mere end at skabe et rum, hvor det er rart at være. Vi bliver pÃ¥virket af rummet. Ikke bare i forhold til hvordan vi har det i rummet, men også i forhold til vores handlinger og holdninger. Et traditionelt eksempel støder de fleste af os pÃ¥ dagligt: Mælken i det lokale supermarked er altid placeret bagerst i butikken. PÃ¥ den mÃ¥de kan vi ikke undgÃ¥ at komme forbi forretningens andre tilbud – og de fleste gange falder der lidt ekstra ned i indkøbskurven! For forretningen handler indretningen om at nÃ¥ et mÃ¥l: Øget omsætning. Og for detailhandlen er der intet nyt under solen. Hos den dygtige købmand er varernes placering i rummet nøje planlagt.  – I andre dele af erhvervslivet anvendes rummet knapt sÃ¥ bevidst. – Endnu!
 

Ny ledelse i nye rum
PÃ¥ denne side og i min forskning skriver jeg om strategisk indretning af vidensarbejdspladser. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan rum bliver brugt og kan bruges. Min interesse blev oprindeligt vakt, da jeg første gang hørte historien om høreapparatvirksomheden Oticons turnaround. Virksomheden var lukningstruet, og stod over for en stor omstrukturering. Og tit og ofte ender omstruktureringer med fine organisationsdiagrammer i skuffen – og meget lidt handling. Hos Oticon blev det anderledes. En ny mÃ¥de at samarbejde pÃ¥ blev udlevet igennem ændringer i rummet. Væggene blev fysisk revet ned. De massive skriveborde smidt ud og erstattet af flytbare arbejdspladser. Selv de eksklusive chefkontorer blev erstattet. Og spaghettistrukturen blev indført – samarbejde, der snoede sig pÃ¥ kryds og tværs; som spaghetti. Ny ledelse – i nye rum!
 

Begreber til at begribe med
Historien om Oticon er inspirerende. Men også besværlig, fordi der er så meget i spil, at det er vanskeligt at vide, hvad der gav effekten. Som Lars Kolind, Oticons tidligere topchef, skriver i sin bog Kolindkuren:

Jeg ved stadig ikke, om det især var de nye mødelokaler eller andre faktorer, der bidrog til stigningen i medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i Oticon – og til stigningen i produktiviteten, vi oplevede. Eller om det var et samspil. Men effekten udeblev i hvert fald ikke.

Oticons historie er svær at analysere, fordi der ikke findes ret mange steder i litteraturen at søge for at forstå rummets betydning. For at låne et ordspil fra ledelsesprofessor Steen Hildebrandt, så kan man sige, at vi mangler begreber til at begribe med.

Det er målet!
– Det er mÃ¥let med denne blog og med min forskning. At finde begreber til at begribe rummet og dets betydning. Jeg interesserer mig for, hvordan rummet kan anvendes som et ledelsesværktøj, og det er det, jeg kalder strategisk indretning: Strategi handler om at nÃ¥ sine mÃ¥l. Strategisk indretning handler om, hvordan kan bruge indretningen til at nÃ¥ sine mÃ¥l.

En brik blandt mange
Nu gør jeg mig ingen forhåbninger om, at man kan indrette sig ud af alverdens problemer. Hvis man forventer, at nyindretning af en arbejdsplads er svaret på alle organisationens udfordringer, så tager man fejl. Meget endda! Men jeg gør mig den antagelse, at indretningen kan være én brik blandt mange, som kan bruges i forsøget på at skabe gode arbejdspladser. Arbejdspladser, der er rare at være en del af. Og arbejdspladser, der skaber gode resultater.

Fra tandhjul til tanker
NÃ¥r jeg tror, at indretningen har en betydning – og at denne betydning bliver stadigt større – sÃ¥ er det pÃ¥ baggrund af, at vores samfund i stigende grad bliver orienteret mod vidensarbejde. Vidensarbejde udføres af mennesker. Ikke maskiner. Derfor handler det om at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives. Vi kan ikke længere optimere produktionen ved at gÃ¥ rundt med oliekanden og smøre tandhjulene. I videnssamfundet er tandhjul erstattet af tanker. Og en af udfordringerne er at skabe tankerum

Rum til viden
Opfattelsen af rum er allerede blevet pÃ¥virket af vidensamfundet. Arbejdet er længere noget, der alene udføres pÃ¥ arbejdspladsen, men kan ske overalt: For eksempel er Danmark blandt de lande, der har størst tradition for hjemmearbejdspladser. I princippet kan arbejdet ske overalt. Specielt hvis man har mobiltelefon, bærbar og helst ogsÃ¥ en Internetforbindelse inden for overskuelig rækkevidde. Dermed skifter arbejdsrummet karaktér i takt med, at arbejdet forandrer sig. Fordybelsen finder mÃ¥ske sted i sommerhuset, derhjemme eller i stillerum pÃ¥ arbejdspladsen. Mødeaftalerne laves over mobilen i taxaen pÃ¥ vej til lufthavnen. Idéerne, nytænkningen, innovationen – hvad med det? Jo, mÃ¥ske er det der, arbejdsrummet har sin primære funktion i vidensamfundet: Som mødested for mennesker.

Rum som begrænsning – og mulighed
Selvom mange er enige om, at flere og flere jobs bevæger sig i retning af vidensamfundet, er en stor del af vores arbejdsopfattelse stadig funderet i industrisamfundet. De fleste mennesker møder stadig på arbejdspladsen om morgenen og går hjem henad aftenstid. Muligheden for hjemmearbejde er så blevet et tillæg, der for mange betyder, at man så kan arbejde et par timer hjemmefra også. Alt imens står kontoret tomt, og det kan let signalere, at man ikke er på arbejde. Hos nogle organisationer har man taget konsekvensen af dette: Man har ganske enkelt ikke plads til alle medarbejdere i huset. Dermed er det legetimeret at finde andre arbejdspladser: Hos kunderne. Der hjemme. På stranden. I flyet. Arbejdsliv og andet liv smelter sammen. Men mange rum indikerer stadig, at arbejde handler om den tid, man tilbringer på en arbejdsplads.

Fra tid til tanker
I vidensamfundet er det min påstand, at arbejdet ikke opgøres i kvantiteten af tid, men i kvaliteten af tanker! Vi taler meget om vidensamfundet, men en stor del af hele vores tankegang omkring ledelse, arbejdsformer og rum er stadig funderet i industrisamfundet. Mit ærinde her på bloggen tager afsæt i spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe rum til vidensarbejde? Og som du måske kan fornemme, handler det ikke om et avanceret forsøg på at blive indretningsarkitekt. Og dog: For jeg interesserer mig for, hvordan vi kan indrette ikke bare rum, men ledelse, organisationer og rum, så de passer bedst muligt til de mennesker, der bruger dem, og til det arbejde, der udføres.

PÃ¥ rumrejse
Mit faglige afsæt er erhvervspsykologien og organisationsteorien – kombineret med det felt, der kaldes arkitekturpsykologi. Jeg vil i løbet af de 3 Ã¥r, som mit PhD-projekt varer, tage udgangspunkt i disse omrÃ¥der, nÃ¥r jeg forsøger at finde begreber til at begribe rummet med. Jeg er heldig, for der er ikke sÃ¥ mange, der tidligere har bevæget sig ad den vej. Det er samtidig udfordringen – at skulle navigere i et nyt landskab. At være pÃ¥ rumrejse! Derfor hÃ¥ber jeg pÃ¥, at fÃ¥ mange rejsefæller undervejs. Bloggen her er en del af min rejsebeskrivelse, og jeg hÃ¥ber, at du vil tage del i rejsen. MÃ¥ske som passager. Som deltager. Eller som postkort-modtager. Lad mig høre, hvad du tænker. Og hvad du ser pÃ¥ din rumrejse. Rejsen er begyndt. Velkommen pÃ¥ turen!