Man kan blive rig på mange måder. Tilsyneladende er en måde at skrive en bog om, at man sådan set kun behøver at arbejde 4 timer om ugen. Og så sørge for, at bogen oversættes til sådan cirka 27 sprog. - Derefter er det sikkert rigtigt, at det er tilstrækkeligt at arbejde 4 timer om ugen…

Nå, men mens vi andre så venter på den gode idé - og et internationalt forlag - kan vi jo passende kaste et par blik på konceptet, ganske som DR’s Magasinet Penge gjorde i aftes. For nyhedstimen startede med et indslag om, at vi alle sammen skal arbejde en time mere, hvis velfærdsstaten skal fastholde sit nuværende niveau. Og sluttede med en hilsen fra tidsguruen Timothy Ferriss om, at vi alle skal arbejde mindre!

B-mennesket Camilla Kring - alias Frau K - var inviteret i studiet. Og hendes pointe er, tror jeg, rigtig og præcis: At vores tidsopfattelse langt hen ad vejen tager udgangspunkt i en svunden tid. Vi anlægger industrisamfundets tidsforståelse over vores arbejde. Du arbejder, når du ses. Du arbejder, fordi du møder kl. 8 på arbejdspladsen, og du har fri når du går hjem. Virkeligheden er bare en anden for mange af os. Arbejde og fritid er blevet blandet godt og grundigt sammen. Vi tjekker mails i bussen, i toget, på stranden. Vi holder møder eller læser oplæg, når det passer, og ikke nødvendigvis når klokken er 8. Teknologien har givet fleksibilitet og et utal af muligheder - men de fleksible muligheder bliver desværre tit lagt i stramme rammer af en forældet tidsforståelse.

Professorerne Anders Drejer og Louis Printz skriver i strategibogen Luk op om overgangen fra industri- til videnssamfund. Og de beskriver arbejdet i industrisamfundet som synkront - alle gør det på samme tid. I videnssamfundet er det asynkront; arbejdet kan foregå hjemme, i cyberspace og alle mulige andre steder. D’herrer Drejer & Printz har samtidigt blik for, at vi måske endnu ikke er i videnssamfundet, men på vej derhen. De kalder vores nuværende samfund for en mellemform, hvor to grupper mødes: De synkrone og de asynkrone - som, ifølge professorerne, ikke forstår hinanden.

Tilbage til Magasinet Penge. For den flinke studievært spurgte selvfølgelig Frau K om, hvad vi så skal stille op med de, der er nødt til at være på arbejde på grund af åbningstider eller faste telefontider. Svaret svæver lidt i vindet. - Men spørgsmålet afspejler måske i virkeligheden en industrisamfundslogik - for hvad er i grunden problemet i, at nogle vælger et job, som kræver en fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen, mens andre kan arbejde asynkront? Behøver vi at være ens?

Ferriss påstand om, at vi kunne arbejde mindre, tror jeg er rigtig. Og jeg fristes til at kombinere den med TV-Avisens indgangshistorie om velfærdssamfundet. For måske er løsningen ikke, at vi skal arbejde en time mere - men at vi derimod skal arbejde mere smart, mere effektivt. Det vil kræve, at vi tilpasser rammer, rum, ledelse og organisation til den virkelighed, som allerede findes: At arbejde af rigtig mange kan udføres overalt. Hvis vi gi’r hinanden lov!