Archive for november, 2009

PhD-kursus om dialog i organisationer

Posted by on nov 24 2009 | Konferencer og kurser, PhD

I disse dage deltager jeg på PhD-kurset Dialogue and Organizational Development, som tager temaer op omkring bl.a. coaching, dialog og storytelling som en måde at udvikle organisationer på.

Grundantagelsen i kurset er, at samfundet bevæger sig (og allerede har bevæget sig) i en retning, hvor lederen ikke længere har monopol pÃ¥ viden og magt, men at organisationer derimod udvikles, nÃ¥r medarbejder og menneske udvikler sig. I den sammenhæng skifter lederens rolle fra at være en “jeg-alene-vide-chef” og til at være en udviklingsorienteret coach-leder.

Det er selvfølgelig fine ord i det akademiske elfenbenstårn, og der er næppe tvivl om, at mange af teorierne ikke ganske modsvarer virkeligheden i de fleste organisationer. Men det er temaer, som er relvante og interessante og ikke mindst får aktualitet i netop disse dage, hvor mediebilledet præges af en diskussion om danskernes effektivitet. For vi er for lidt effektive, hvis man skal tro de aktuelle økonomiske mål, og udfordringen, som ikke mindst rejses i lyset af finanskrisen, er, hvordan det bliver muligt at styrke effektiviteten og dermed indtjeningen?

Med andre ord: Hvordan skaber vi mennesker og organisationer i vækst og balance?

I den sammenhæng giver det mening at undersøge, hvordan nye ledelse- og organisationsformer kan bidrage. Det er dybest set det spørgsmål, der rejses på disse dages kursus, hvor bidragyderne bl.a. er professor Helle Alrø,  coachingprofessor Reinhard Stelter, professor David Boje og ass. professor Søren Willert.

Kommentarer lukket til PhD-kursus om dialog i organisationer for now