Hjemvendt fra kursus i “Organisationsanalysers metodologi” pÃ¥ CBS opdager jeg, at jeg stadig er i mindretal, men at det dog gÃ¥r fremad!
Det fremgÃ¥r af en artikel pÃ¥ epn.dk, som skriver, at flere vil have en ErhvervsPhD – det kan jeg godt forstÃ¥! – og sandelig ogsÃ¥ skriver, at der kommer flere og flere samfundsfaglige og humanistiske kandidater.
Blandt de nye ErhvervsPhD’ere i 2007 var hele 21% ikke-naturvidenskabsfolk. Ã…ret før var det samme tal 17%. SÃ¥ jo, vi er stadig i mindretal, men der bliver dog flere og flere af os!
ErhvervsPhD-ordningen tager oprindeligt udgangspunkt i de naturvidenskabelige erhverv, og derfor er det ikke sÃ¥ underligt, at fordelingen stadig er i naturvidenskabens favør. Men alligevel kan det undre, at samfundsfag og humaniora ikke ligger højere. Jeg tror mest af alt det skyldes manglende kendskab til ordningen hos virksomhederne – og mÃ¥ske samtidig manglende fantasi bÃ¥de hos virksomheder og kandidater.
PÃ¥ kort sigt er der næppe tvivl om, at det er de naturvidenskabelige ErhvervsPhD’ere, der genererer størst økonomisk gevinst. PÃ¥ lidt længere sigt tror jeg at det vil vise sig, at sÃ¥vel samfundsfaglige som humanistiske kandidater bliver mindst lige sÃ¥ væsentlige for bÃ¥de virksomheder og universiteter.
Spændingsfeltet mellem akademia og erhvervsliv er central for alle parter, og det fokus, som samfunds- og humanvidenskabelige kandidater kan lægge inden for omrÃ¥der som fx ledelse, kommunikation, HRM, organisation etc. er af afgørende betydning for samfundets udvikling. Derfor mener jeg, at man burde styrke ErhvervsPhD’ere specifikt pÃ¥ de felter.
Det er mÃ¥ske ikke nødvendigvis i sig selv et mÃ¥l, at flere samfunds- og humanvidenskabelige kandidater bliver ErhvervsPhD’ere – men det er et mÃ¥l, at ledelsesforskningen i bred forstand styrkes – og det er hovedsageligt kandidaterne fra human- og samfundsvidenskab, der forsker i disse omrÃ¥der.
– Derfor er det godt, at der bliver flere. Og derudover er det da ogsÃ¥ en rar følelse ikke at være helt i mindretal…