Da jeg for snart længe siden oprettede denne blog, var jeg sikker – gentager: sikker! – pÃ¥, at jeg ikke ville falde i samme fælde som mange andre PhD-blogs. Den fælde, der handler om, at skrivningen pÃ¥ bloggen falder ganske drastisk i takt med, at man for alvor fÃ¥r hul pÃ¥ at skrive pÃ¥ sin afhandling!

En PhD-grad erhverver man, nÃ¥r man har har bedrevet forskning – og skrevet tilstrækkeligt meget og tilstrækkeligt godt. Og sÃ¥ledes er skriveprocessen en væsentlig del af hele et PhD-forløb. Man kan vælge imellem to strategier:

• Skrive en række artikler og samle dem omkring en fælles indledning, diskussion og konklusion
• Skrive en monografi, altsÃ¥ et sammenhængende værk i bogform

Mit valg ligger et sted imellem. Min PhD-afhandling vil – hvis alt gÃ¥r vel! – engang i slutningen af 2010 kunne læses i bogform fordelt pÃ¥ 2 (eller 3…) dele:

• For det første en del, hvor jeg vil beskæftige mig med videnssamfundet. Hvad er det? Og hvordan pÃ¥virker det den mÃ¥de, vi lever og arbejder pÃ¥?
• For det næste en del, der handler om rum og rammer og strategisk indretning: Hvordan skaber vi rum til videnssamfundet? Hvad betyder de fysiske omgivelser for det samfund, vi er pÃ¥ vej ind i? Hvordan skaber vi miljøer, der understøtter innovation? Og en række andre spændende spørgsmÃ¥l.

Mens jeg skriver pÃ¥ disse ting er spørgsmÃ¥let: Hvad skal jeg skrive pÃ¥ bloggen… Hvor interessant er det i længden at læse: Har i dag skrevet 3 sider. Eller: Har i dag tilføjet 11 fodnoter. Eller: Har i dag startet forfra pÃ¥ indledningen for 7. gang…

MÃ¥ske tager jeg fejl, men det forekommer mig, at den slags for mig jo sÃ¥ afgørende ting, mÃ¥ske ikke pÃ¥kalder sig de fleste blog-læseres interesse…

Derfor kan jeg lige sÃ¥ godt indrømme det nu som senere: Bloggen er ikke gÃ¥et i stÃ¥, men bliver heller ikke opdateret jævnligt. Det er ganske enkelt vigtigere at skrive afhandling… Til gengæld tør jeg love, at bloggen fortsat opdateres, nÃ¥r der er noget relevant at berette om. (Og nÃ¥r tiden tillader at gøre det).

SÃ¥ kan man spørge: Hvorfor overhovedet en blog? NÃ¥r den nu ikke opdateres… Et egoistisk svar kunne lyde: Fordi jeg selv fornøjer mig med at bladre i den og se, hvilke milepæle og destinationer, jeg har besøgt pÃ¥ den rejse, som et PhD-forløb er. Og dertil kommer, at jeg sÃ¥ kan hÃ¥be, at andre kan have lidt fornøjelse af det ogsÃ¥.

En tredje grund til at have en blog er, at der faktisk lejlighedsvis er nogen, der læser, hvad man skriver! SÃ¥ledes kan jeg til min glæde se, at der i snit er 2 om dagen, der læser denne blog alene fordi de googler “brændende platform”.

Den brændende platform er, synes jeg, morbidt udtryk, som bør erstattes af positive metaforer og udtryk. Og det vil jeg til gengæld love at vende tilbage til! For hvis nogen finder inspiration til at tænke forandringsledelse med positive briller af at læse denne blog, sÃ¥ har den haft en funktion – og pyt med, at bloggen sÃ¥ egentlig drejer sig om noget andet…

Læs et par indlæg om den brænde platform her:

Den brændende platform er en ond drøm
Her er den så, den brændende platform

I disse dage deltager jeg på PhD-kurset Dialogue and Organizational Development, som tager temaer op omkring bl.a. coaching, dialog og storytelling som en måde at udvikle organisationer på.

Grundantagelsen i kurset er, at samfundet bevæger sig (og allerede har bevæget sig) i en retning, hvor lederen ikke længere har monopol pÃ¥ viden og magt, men at organisationer derimod udvikles, nÃ¥r medarbejder og menneske udvikler sig. I den sammenhæng skifter lederens rolle fra at være en “jeg-alene-vide-chef” og til at være en udviklingsorienteret coach-leder.

Det er selvfølgelig fine ord i det akademiske elfenbenstårn, og der er næppe tvivl om, at mange af teorierne ikke ganske modsvarer virkeligheden i de fleste organisationer. Men det er temaer, som er relvante og interessante og ikke mindst får aktualitet i netop disse dage, hvor mediebilledet præges af en diskussion om danskernes effektivitet. For vi er for lidt effektive, hvis man skal tro de aktuelle økonomiske mål, og udfordringen, som ikke mindst rejses i lyset af finanskrisen, er, hvordan det bliver muligt at styrke effektiviteten og dermed indtjeningen?

Med andre ord: Hvordan skaber vi mennesker og organisationer i vækst og balance?

I den sammenhæng giver det mening at undersøge, hvordan nye ledelse- og organisationsformer kan bidrage. Det er dybest set det spørgsmål, der rejses på disse dages kursus, hvor bidragyderne bl.a. er professor Helle Alrø,  coachingprofessor Reinhard Stelter, professor David Boje og ass. professor Søren Willert.

I disse dage arbejder jeg med den obligatoriske erhvervsrapport, som er afslutningen på det lige så obligatoriske erhvervskursus, der har strakt sig over 3 kursusgange fordelt over 1½ år.

Tanken er, at vi i rapporten skal berette om PhD-projektets kommercielle aspekter, og jeg vælger samtidigt at bruge lejligheden til at se på et overordnet niveau, for udfordringen ikke blot for PhD-projekter, men helt generelt i øjeblikket er, hvordan innovation bliver profitskabende. I en krisetid er det afgørende, at innovations-, udviklings- og forskningsprojekter ikke sættes i stå, men tværtimod vurderes og effektiviseres. Alt for mange virksomheder går krisen i møde ved at sætte udviklingen i stå og fokusere på driften.

Jeg mener, at det er utopi, at man kan spare sig ud af krise. I den retning er krise for virksomheder ikke væsensforskellig fra krise for mennesker, og vejen til ny erkendelse, der kan blive krisens positive afslutning, skabes igennem selverkendelse og refleksion – og jeg har vist nævnt, at udvikling er virksomheders vej til selverkendelse…

Men tilbage til erhvervsrapporten – for foruden den stÃ¥r der en række øvrige skriveprojekter pÃ¥ maj-kalenderens agenda: En opdateret forskningsplan, en halvÃ¥rsrapport og et forskningsdesign.

ErhvervsPhD Foreningen uddeler årligt sin formidlingspris, som i år handlede om temaet: Hvad er god forskning? Blandt en række bidrag var jeg så heldig at modtage en 3. plads med min artikel Mellem forskning og virkelighed (hent artiklen her), og prisuddelingen fandt sted ved årsmødet i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) på Nationalmuseet d. 20. april 2009.

Det var videnskabsminister Helge Sander, der uddelte prisen efter en tale om vigtigheden af, at forskning kan formidles så det står klart også uden for den akademiske verden, hvad det drejer sig om.

Efter uddelingen af “guld, sølv og bronze” lyttede vi til Grundfos-formand Niels Due Jensens festtale, der mÃ¥ske ikke – med hans egne ord – var nogen skÃ¥ltale, men derimod en vigtig opfordring, opmuntring og opsang til sÃ¥vel regering, videnskab og erhvervsliv. “Bliv bæredygtig eller dø”, opsummerede Due Jensen sit budskab med en opfordring til forpligtelse i forhold til social og miljømæssig ansvarlighed.

Efter talen deltog vi i den mere uformelle del af arrangementet i Nationalmuseets gode restaurant, der serverede tapas-lignende godter; bl.a. noget så eksotisk som vildt fra Hesselø!

Den allestedsnærværende finanskrise trækker gamle ting op ad hatten: Ud over at investere – med Keynes i hÃ¥nden – sætter den fokus pÃ¥ en gammel, men aktuel sondring mellem effektivitet og efficiens. Vi har været meget fokuseret i meget lang tid pÃ¥ effektivitet – at gøre tingene rigtigt. Finanskrisen sætter fokus pÃ¥ efficiensen: At gøre de rigtige ting!

Jeg mærker finanskrisen spille ind pÃ¥ mit eget PhD-projekt ved, at mange byggeprojekter enten sættes i stÃ¥ eller udskydes. Og mit projekt er tæt knyttet til bÃ¥de møbel- og arkitektbranchen, som godt kan mærke afmatningen i satsningsviljen. SÃ¥ kan man vælge to perspektiver: Enten kan man importere panikstemningen og øve sig pÃ¥ at gøre tingene rigtigt. Alternativt kan man se det som en mulighed – og overveje, om man gør de rigtige ting!

Jeg vælger det sidste, og derfor har jeg afsat en periode pÃ¥ 3 mÃ¥neder som jeg skal bruge pÃ¥ at nyorientere mig. Jeg er halvvejs i mit projekt, og det er et godt tidspunkt til at se, om jeg har fat i de rigtige ting – eller om der er begreber, teorier, empiri osv., der skal justeres.

Det bliver ogsÃ¥ en anledning til at øge aktivitetsniveauet her pÃ¥ bloggen. Som min vejleder Anders Drejer sagde: Udfordringen er ikke et produktionspres, men et inspirationspres! Og det er ikke det ringeste pres at være under! SÃ¥ rejsen fortsætter, og skulle nogle af de tavse læsere have lyst til at sende en hilsen her eller pÃ¥ mail, sÃ¥ er man altid velkommen 🙂

Forleden deltog jeg i et PhD-arrangement pÃ¥ Aalborg Universitet. Vi havde besøg af Unni From, der er medforfatter til bogen Proces og struktur i ph.d.-forløbet – om at leve og overleve. Og sammen med en lille flok PhD-kollegaer (og alt for mange pizzaer) blev der lejlighed til at tale om proces – og drømme sig hen til struktur!

Jeg har tidligere plæderet for, at der i en PhD sådan set kun findes to faser: 1) Der, hvor man føler, man lige er gået i gang, og 2) der, hvor man føler, man er ved at være færdig. Der imellem kan alt ske. Livssituationer kan forandres. Mål revideres. Vejledere udskiftes. Finanskriser indtræffe. Forventninger justeres.

Proces og struktur i ph.d.-forløbet er en interessant og informativ bog, der samler en række cases og gode råd. Velegnet læsning, uanset om man er i gang med en PhD eller påtænker at starte.

– Og konklusionen er vist noget i retning af, at en god PhD er en færdig PhD 🙂

I tirsdags, d. 25/11, startede Netværk for Rumforskere med et møde på Syddansk Universitet. Siden jeg startede min PhD har jeg haft lyst til at etablere et samlingspunkt for andre, der beskæftiger sig med cirka samme emnefelt, og skønt indfaldsvinklerne er forskellige, er der trods alt en håndfuld i og omkring universitetsmiljøet i Danmark, der interesserer sig for interaktionen mellem menneske og rum.

Derfor var jeg glad for, at vi kunne samles omkring 13 mennesker fra nær og fjern med forskellige baggrunde og faglige profiler – men med en fælles interesse i det rumlige miljø, vi er en del af. Netværket vil foreløbigt afholde 3 møder henover det næste Ã¥r og være Ã¥bent for tilgang i hvert fald i det Ã¥r. Og sÃ¥ mÃ¥ dialogen i netværket og de gensidige ønsker og behov afgøre form og indhold.

Det næste møde finder sted tirsdag d. 14. april 2009 kl. 10-14, og har du interesse i et høre mere eller være med, er du velkommen til at kontakte mig på ml@madslindholm.dk.

Mit ErhvervsPhD-projekt har, som trofaste læsere af bloggen vil vide, været i gang i lidt mere end 1 år nu. Jeg startede med lektor, PhD, Ellen Christiansen som hovedvejleder, men da Ellen skiftede job (og blev professor på Syddansk Universitet), måtte jeg se mig om efter nye muligheder. Og de viste sig at dukke op på min gamle skole: Handelshøjskolen i Århus, hvor jeg i tidernes morgen læste økonomi.

Jeg er således fortsat PhD-studerende ved Aalborg Universitet, men samtidigt tilknyttet Strategy Lab ved Handelshøjskolen i Århus med professor Anders Drejer som vejleder. Strategy Lab er et laboratorium for strategiforskning og -udvikling, og jeg glæder mig til et spændende samarbejde.

Læs mere om laboratoriet pÃ¥ www.strategylab.dk, hvor der ogsÃ¥ er profil af de øvrige forskere – og se nyhedsbrevet, der fortæller lidt om rumforskningen, her.

Jeg deltager i disse dage i erhvervskursus – en obligatorisk kursusrække for ErhvervsPhD-studerende. Kurset er nr. 2 ud af 3, og afsluttes med en  erhvervsrapport, hvor idéen er at overveje de kommercielle aspekter ved de enkelte ErhvervsPhD-projekter.

Denne kursusgang omhandler specielt ledelse, organisations- og virksomhedsbegrebet og runder ogsÃ¥ vidensdeling. For os, der i forvejen arbejder med organisationer, er det ikke “breaking news” – men dog altid en god lejlighed til at hilse pÃ¥ andre ErhvervsPhD-kollegaer.

Igennem mit arbejde som ErhvervsPhD-studerende har jeg mødt en række mennesker, der beskæftiger sig med emner i nærheden af mit og interesserer sig for mennesker, rum og rammer ud fra forståelsen af, at de fysiske omgivelser påvirker det, der sker i rummet.

Inden for psykologien, som er mit udgangspunkt, kaldes dette felt miljø- og arkitekturpsykologi. I sociologien taler man om rummets sociologi. Og der findes en hÃ¥ndfuld øvrige begreber og skoler, der søger at forstÃ¥ interaktionen mellem menneske og den fysiske materialitet. Det er ikke i sig selv arkitektur og æstetik. Det er heller ikke alene psykologi eller sociologi. – Det er et gryende fagligt, der opstÃ¥r som en collage af fagligheder og interesser, og som i bred forstand kan defineres som en interesse i interaktionen mellem menneske og rum.

Blandt de mange, jeg efterhÃ¥nden har truffet, der arbejder med dette emnefelt, er samtalen hurtigt gÃ¥et i retning af, at der mangler et fagligt netværk. Inden for de enkelte faglige discipliner er den generelle interesse for rum og omgivelser typisk ikke sÃ¥ stor – men pÃ¥ tværs af fagligheder er der efterhÃ¥nden en del, der arbejder med beslægtede omrÃ¥der, og jeg tror, der kunne være  stor gavn af at mødes.

Derfor forsøger jeg at etablere et netværk for rumforskere. Opstarten vil blive et møde tirsdag d. 25. november kl. 13-16 på Syddansk Universitet, hvor lektor, PhD, Kirsten Kaya Roessler vil holde et oplæg om arkitekturpsykologi, og hvor der vil blive lejlighed til at samtale om ønsker og behov til et kommende netværk.

Tilmelding til ml@madslindholm.dk senest mandag d. 17. november. Nærmere adresse og lokale følger senere.