Anders And, Garfield, procrastination & serendipity
Forleden var jeg til foredrag – eller hvad sÃ¥dan noget nu kaldes – men noget sÃ¥ seriøst, væsentligt og afgørende som en PhD, der havde fundet sit kald: Nemlig at tegne tegneserier om PhD-livet! Jorge Cham, hedder han, og han er leverandør af sjove striber pÃ¥ www.phdcomics.com. Selvom jeg pÃ¥ forhÃ¥nd havde bekendtgjort, at jeg ikke regnede med, at han kunne slÃ¥ Anders And af pinden som min favorittegneserie (stærkt forfulgt af Garfield, i øvrigt), sÃ¥ mÃ¥ jeg indrømme, at han gjorde et ihærdigt forsøg! Og det skyldtes ikke mindst, at tegneserietegneren talte om et lille ord, som jeg ikke kendte, men som de fleste sikkert alligevel kender betydningen af: Procrastination. Overspringshandlinger!
Se, en overspringshandling kan man da vist kalde det, når en PhD i robotteknologi under sin forskning tegner så mange tegneserier, at han ender med at kunne leve af det! Så kan man pludselig tilføje endnu et ord, som er forholdvis nyt i mit vokabularium, men som jeg er vild med: Serendipitet!
Serendipitet er, hvis man spørger Wikipedia, “det at finde uden at søge, men derefter ogsÃ¥ at erkende værdien i det, man har fundet, sÃ¥dan at det ses i et helt nyt lys”. Lyder kompliceret, men lad os tage et eksempel: H. C. Ørsted fumlede med nogle ledninger under en kompasnÃ¥l, og vupti – elektromagnetismen var opdaget.
Essensen er her, at jeg tror, der kan være en sammenhæng mellem overspringshandlinger og serendipitet! AltsÃ¥: Overspringshandlinger giver lejlighed til at lede efter noget, vi ikke vidste, vi ledte efter. Og hvad har det sÃ¥ med noget at gøre? Jo, hvis vi skal leve af kreativitet, innovation og viden, sÃ¥ bliver serendipiteter en konkurrenceparameter af format! Dem, der finder det sublime uden at vide det – men fluks erkender værdien af det – de bliver ledestjernerne. Og min pÃ¥stand, helt udokumenteret, er sÃ¥, at vi har brug for overspringshandlinger for at finde serendipiteterne!
Vi har ganske enkelt brug for fra tid til at anden at gÃ¥ en tur uden at vide, hvad vi leder efter – endsige at vi overhovedet leder efter noget. Og vi kender det alle sammen: Den gode idé, der opstod i badet, pÃ¥ køreturen, ved stranden eller alle mulige andre steder, hvor vi ikke havde forventet, at gode idéer faldt ned. Dét er basalt set serendipitetens psykologi: At vi skal give hjernen plads. At vi skal bruge overspringshandlingerne som et pusterum og en tank(e)station. Og have øjnene Ã¥bne for, at noget værdifuldt pludselig kan dukke op uventet og uden at vi vidste, at det var pÃ¥ vej.
Overspringshandlinger og serendipitet. Jeg tror, der er en sammenhæng! Og lad mig sÃ¥ komme tilbage til tegneserierne…