Forleden var jeg til foredrag – eller hvad sÃ¥dan noget nu kaldes – men noget sÃ¥ seriøst, væsentligt og afgørende som en PhD, der havde fundet sit kald: Nemlig at tegne tegneserier om PhD-livet! Jorge Cham, hedder han, og han er leverandør af sjove striber pÃ¥ www.phdcomics.com. Selvom jeg pÃ¥ forhÃ¥nd havde bekendtgjort, at jeg ikke regnede med, at han kunne slÃ¥ Anders And af pinden som min favorittegneserie (stærkt forfulgt af Garfield, i øvrigt), sÃ¥ mÃ¥ jeg indrømme, at han gjorde et ihærdigt forsøg! Og det skyldtes ikke mindst, at tegneserietegneren talte om et lille ord, som jeg ikke kendte, men som de fleste sikkert alligevel kender betydningen af: Procrastination. Overspringshandlinger!

Se, en overspringshandling kan man da vist kalde det, når en PhD i robotteknologi under sin forskning tegner så mange tegneserier, at han ender med at kunne leve af det! Så kan man pludselig tilføje endnu et ord, som er forholdvis nyt i mit vokabularium, men som jeg er vild med: Serendipitet!

Serendipitet er, hvis man spørger Wikipedia, “det at finde uden at søge, men derefter ogsÃ¥ at erkende værdien i det, man har fundet, sÃ¥dan at det ses i et helt nyt lys”. Lyder kompliceret, men lad os tage et eksempel: H. C. Ørsted fumlede med nogle ledninger under en kompasnÃ¥l, og vupti – elektromagnetismen var opdaget.

Essensen er her, at jeg tror, der kan være en sammenhæng mellem overspringshandlinger og serendipitet! AltsÃ¥: Overspringshandlinger giver lejlighed til at lede efter noget, vi ikke vidste, vi ledte efter. Og hvad har det sÃ¥ med noget at gøre? Jo, hvis vi skal leve af kreativitet, innovation og viden, sÃ¥ bliver serendipiteter en konkurrenceparameter af format! Dem, der finder det sublime uden at vide det – men fluks erkender værdien af det – de bliver ledestjernerne. Og min pÃ¥stand, helt udokumenteret, er sÃ¥, at vi har brug for overspringshandlinger for at finde serendipiteterne!

Vi har ganske enkelt brug for fra tid til at anden at gÃ¥ en tur uden at vide, hvad vi leder efter – endsige at vi overhovedet leder efter noget. Og vi kender det alle sammen: Den gode idé, der opstod i badet, pÃ¥ køreturen, ved stranden eller alle mulige andre steder, hvor vi ikke havde forventet, at gode idéer faldt ned. Dét er basalt set serendipitetens psykologi: At vi skal give hjernen plads. At vi skal bruge overspringshandlingerne som et pusterum og en tank(e)station. Og have øjnene Ã¥bne for, at noget værdifuldt pludselig kan dukke op uventet og uden at vi vidste, at det var pÃ¥ vej.

Overspringshandlinger og serendipitet. Jeg tror, der er en sammenhæng! Og lad mig sÃ¥ komme tilbage til tegneserierne…

Hjerneforskningen har for længst bevist, at vi forsøger at skabe mening ud af alting. Nogle gange berettiget, andre gange knap sÃ¥ berettiget. Og mÃ¥ske er dagens indlæg et udtryk for sidstnævnte… I hvert fald er det produkt af at have læst lidt forskelligt de sidste par dage – og sÃ¥ pludselig overveje, om der kan være en mening?!? Døm selv:

“Samfundsvidenskaberne stÃ¥r for tiden i konstruktivismens tegn”, skriver Niels Ã…kerstrøm Andersen i bogen Diskursive analysestrategier, og fortsætter: – “Som jeg ser det, er det simpelthen blevet besværligt ikke at være konstruktivist”.

Det magiske spørgsmÃ¥l, som mange stiller og fÃ¥ besvarer, er hvorfor konstruktivismen (eller –tionismen) er blevet sÃ¥ populær. Der er mange gode forklaringer. Men jeg har en ny, som jeg hermed vil introducere!

Det skyldes LEGO-klodsen! Den har 50 Ã¥rs fødselsdag, og det fejres bl.a. af Google, der har lavet en LEGO-udgave af deres logo. Og da jeg sÃ¥ det slog det mig, at det er LEGO’s fortjeneste. Eller skyld. Døm selv. Et halvt Ã¥rti med LEGO betyder, at en hel generation er vokset op med tankegangen om, at verden bestÃ¥r af LEGO-klodser, som kan konstrueres og dekonstrueres efter forgodtbefindende. – Er der noget at sige til, at LEGO-generationen har taget konstruktionstanken med sig ind pÃ¥ universitetskontorerne…?

– SÃ¥ i virkeligheden er konstruktivismen (eller –tionismen) ikke forbundet med hverken postmodernitet eller poststrukturalisme. Den er skabt ud af farvede plastic-dimser – og i virkeligheden har alle konstruktivister et fælles mÃ¥l, som blev grundlagt allerede i deres barndom:

At omdanne hele verden til et gigantisk LEGO-land!

– Nogen, der kan fortælle mig, hvor man køber popcorn??

Dansk Sprognævn har lavet deres Ã¥rlige liste over nye ord i det danske sprog. Og blandt perlerækken af nye – og knap sÃ¥ nye – ord, finder man begrebet kontorraseri efter det engelske office rage. Det betyder slet og ret “kraftigt raseriudbrud pÃ¥ jobbet”.

– Det kan sÃ¥ være, at det opstÃ¥r som følge af en efterferiedepression, som ogsÃ¥ er blandt de nye pÃ¥ listen. Men gÃ¥r det helt galt, kan man jo kontakte sin menneskechef, som Sprognævnet med inspiration fra DR definerer som “chef med et menneskeligt ansigt, især om chef i DR”.

Og endelig kan jeg jo så engang skrive en blook som åbenbart er en bog på baggrund af en blog. Jovist, sig ikke, at vi mangler ord!

Nu har jeg blogget lidt over en mÃ¥ned. Og jeg fortsætter ufortrødent og lader fortsat mine indlæg veksle lidt i længde og tyngde. I dag vil jeg sÃ¥ledes bare glæde mig over, at der er andre, der læser dette, end mig selv! Jeg kan sÃ¥ledes pÃ¥ min statistik se, at mit besøgstal er stigende – og det er jeg glad for, tak skal I ha’!

Jeg kan ogsÃ¥ – ganske afslørende – se, hvad mine gæster har søgt pÃ¥, for at komme herind. Innovationsrum. Definition pÃ¥ sladder. Og heldigvis pÃ¥ en ubestridt førsteplads: Strategisk indretning!

Men kan nogen give mig en god forklaring pÃ¥, hvordan i alverden det kan lade sig gøre, at nogen, der har søgt pÃ¥ ‘volvo’ er kommet herind? Ordet ‘giftig’ er ogsÃ¥ pÃ¥ listen. Og sÃ¥ slemt er indholdet da ikke, er det?? Nogen har endda søgt pÃ¥ ‘det lærende skib’, og er kommet herind! Men det er mÃ¥ske ikke sÃ¥ slemt endda!

SÃ¥ tak for besøget til alle jer, der lader turen gÃ¥ her forbi. Og til jer, der har søgt pÃ¥ volvo og giftig: Bedre held andre steder… 🙂